Arrangementet er overstået
Jazz ved Søen er en gratis minifestival med tre bands i dejlige omgivelser ved Slotssøen i Kolding
Siden midten af 70’erne har Vestre Jazzværk været et af de mest veletablerede og velspillende danske bands inden for den traditionelle jazz. Inspirationen fås fra flere forskellige kilder i den klassiske jazz, som tilsættes en god portion af de 6 musikeres personlighed og erfaring gennem 30-40 år som aktive musikere. Vestre Jazzværk har turneret over det meste af Europa og USA og som et særligt scoop har de spillet på den eneste dampdrevne hjuldamper på Mississippi ved Riverboat Shuffle.
Koncerten er en del af Jazz Ved Søen, som er en gratis minifestival med tre bands i dejlige omgivelser ved Slotssøen i Kolding. Pladsen åbner kl. 10.00, hvor SlotssøBadet sørger for det kulinariske og er parate ved grillen, samt øl, vand, is, snacks m.m.
Dagens program:
Kl. 11:00: Jazzband Kolding
Kl. 13:15: Mathias Heise Group
Kl. 15:30: Vestre Jazzværk
Bestil 3 lækre håndmadder samt 1 kold fadøl pris kun kr. 120,- – bestil her.
https://ssbad.dk/jazz-ved-soeen/
Ved bestilling reserverer vi bord til dig – i tilfælde af regnvejr inde i vort telt.
Arrangementet støttes af SlotssøBadet, Jazz i Trekanten og Kolding Kommune