Arrangementet er overstået
Igen i år gennemfører vi den traditionsrige Street Parade til jazzfestivalen JAZZ I TREKANTEN på Kulturnatten gennem Kolding Midtby, nu med vores helt eget brass band.
Bermuda Brass Band er Trekantområdets helt eget New Orleans ensemble med fokus på nutidig jazz, blues og funk fra New Orleans, bestående af de bedste lokale jazz og bluesmusikere.
New Orleans musikken skaber fest på gaden og møder publikum, der hvor de allerede er. Det ligger i historien og musikkens DNA. Forvent en udadvendt, oplivende og livsbekræftende oplevelse når de to trommeslagere og fire blæsere indtager byrummet og skaber en gadefest vi måske har savnet og set frem til under Corona-tiden.
Kom og oplev Bermuda Brass Band invitere publikum med til en fest, så man føler sig hensat til New Orleans med et orgie af funk, jazz, rytm’n blues og soul som på sin helt særlige måde taler til alle, der sætter pris på ukompliceret musik fyldt med kærlighed og masser af gode vibes. Musikken er udadvendt, umiddelbar og smækfyldt med energi og glæde og præsenteres af syv fremragende musikere, der alle har stor kærlighed til musikken fra New Orleans.