Arrangementet er overstået
Thomas Moesgaard og Bjørn Larsen udgør en duo, der har mange hundrede spillejobs på kontoen – sammen og hver for sig. Lysten driver stadig værket, og de to elsker fortsat at komme ud og underholde.
To engang så unge musikere – nu hastigt på vej mod de 50.
Stadig musikere bare ikke helt så unge længere.
Thomas Moesgaard og Bjørn Larsen udgør en duo, der har mange hundrede spillejobs på kontoen – sammen og hver for sig. Lysten driver stadig værket, og de to elsker fortsat at komme ud og underholde.
De første toner blev spillet i den lokale ungdomsklub for 35 år siden, og siden da, har de to herrer gennem årene – sammen eller hver for sig - optrådt i mange forskellige bands herunder blandt andet de to Oksbøl-bands Spar2 og Popnitz samt adskillige andre konstellation.
Der spilles primært 5-mands orkesterjobs, men indimellem optræder Thomas Moesgaard og Bjørn Larsen også som duo – som det er tilfældet denne aften i Grindsted - for som de udtaler: ”Der er stadig sange, der insisterer på at blive spillet og kælet for”.
Du vil kunne høre klassikere fra før og nu af kunstnere som: Elton John, Kim Larsen, Lionel Richie og The Beatles.
Alt i alt er der lagt op til en hyggelig aften, der kunne glide godt ned med en kølig forfriskning på torvet i Grindsted.