Arrangementet er overstået
Mads Nørholm Trio, et nyt og spændende instrumental jazz/pop-band, træder frem i lyset og tilbyder en unik musikalsk oplevelse. Med deres bassist, trommeslager og pianist skaber de en fusion af genrerne og leverer både egne numre og nyfortolkninger.
De har spillet på Jelling Festival, på Spot Festival og nu kommer de til Grindsted Festuge
Mads Nørholm Trio formår at kombinere komplekse harmonier og melodiske hooks på en tilgængelig måde, der tiltaler et bredt publikum.
Bandet består af: Mads Nørholm på klaver, Emil Juman Elbæk på trommer, og Ludvig Moesgaard-Christensen på bas.
Mads modtog Billund Kommunes Talentpris for 2021, og Emil modtog Billund Kommunes Talentpris for 2022.
Alle 3 er optaget på MGK - Musikalsk Grund Kursus. Musikalsk Grundkursus er en offentlig musikkonservatorieforberedende uddannelse for 14-25-årige forløbende over tre til fire år, der har som mål at forberede sine elever til musikkonservatoriets optagelsesprøve, eller til aktiv deltagelse i det lokale musikliv.
Med andre ord - det er 3 meget musikalske unge mænd, som vi glæder os til at præsentere ved Grindsted Festuge