Arrangementet er overstået
Teaterforeningen Blæksprutten opfører et nyskrevet dukkespil for mindre børn og deres voksne i dukketeatret, Det blå Teater, i Teaterhuset Blæksprutten, Søndergade 78, 6040 Egtved.
Spillet, "Tænk, hvis en sten kunne tale", handler om stenen, Steen, der har været et stykke af et fjeld, som er blevet revet løs og transporteret flere tusinde kilometer af isen i istiden. Steen er nu landet i Søndergade 78, 6040 Egtved. Steen viser sig at kunne fortælle, og fortæller nu om nedslag i sin 20.000 år lange fortælling frem til i dag.
Stykket foregår dels på på dukketeatrets scene med sten og dukker og dels foran dukketeatret med en fortæller og skuespillere, der spiller nogle af de mennesker, Steen møder på sin vej.
Stykket er tænkt for børn, og de lokale børnehaver og dagplejere og dagplejebørn bliver inviteret til at komme og overvære forestillingerne d. 29. og 31. august. Lørdag d. 2. september har vi en forestilling, der er åben for alle.