Arrangementet er overstået
Bevæg dig ud på kunstværket BYCATCH og slap af til udsigten ud over Jels Nedersø, hvor der er VM i Kano og Kajak Maraton i samme periode.
BYCATCH består af store oppustelige og flydende skulpturer, der omsluttes af et grønt net. Skulpturerne er inspireret af bølgebrydere af beton og fiskenet. Samlet danner det en imponerende formation, der inviterer til interaktion, eftertænksomhed og oplevelser med alle sanser. Du kan nemlig bevæge dig ud på det duvende kunstværk og opleve søen fra en helt ny vinkel - husk at bevæge dig roligt og tage hensyn til andre gæster og kun i den bemandede åbningstid. Uden for åbningstiden må du nøjes med at nyde BYCATCH fra land.
BYCATCH skaber en særlig opmærksomhed på kunst, miljø og bæredygtighed og den internationale kunstnerduo Daniel Hölzl og Abie Franklin sigter mod at udviske grænsen mellem land og vand, menneskeskabt og naturligt, midlertidigt og evigt.
I samme periode som Festugen er der VM i Kano og Kajak Maraton på Jels Nedersø, læs mere på http://www.canoemarathon.dk/
Åbningstider:
31/8 kl. 18-20
1/9-3/9 kl. 10-19
Billede: Ard Jongsma