Arrangementet er overstået
Har du lyst til at komme ned i gear og sidde i kreativt fordybelse i dit helt eget univers, så er art journaling måske noget for dig.
Timevis af kreativt flow venter forude…
Jeg inviterer dig til at deltage i en workshop om art journaling – hvor jeg lærer dig at indbinde din egen kreative dagbog - gerne i en gammel fin bog (en såkaldt ‘altered book’) – og viser dig flere eksempler på, hvordan du let kan skabe forskellige bøger af forskellige typer papir og indbindinger.
Derefter går vi om bord i mit kæmpe lager af papir, masking tape, stickers, stempler, frimærker, penne, tuscher og illustrerede bøger, vi kan klippe i – og skaber sider i vores kreative dagbøger. Jeg tager alle mine kreative dagbøger med, som du kan blive inspireret af.
Vi vil primært arbejde med collageteknikker, og tager udgangspunkt i farver og stemninger, som inspirerer os.
Workshoppen “Art journaling – kom i gang med din egen kreative dagbog” afholdes lørdag 2. september 2023 i Spinderihallerne i VEJLE (som en del af PAP & PAPIR festival) kl. 10:30-17:00. Art journaling workshoppen koster 750 kr. inkl. materialer, undervisning og forplejning.
VIL DU MED PÅ WORKSHOP?
Du tilmelder dig ved at sende mig en mail på mitkrearum@gmail.com eller sms’e til 28574323.
Tilmelding efter først til mølle-princippet. Ved overtegning oprettes venteliste.
Jeg glæder mig til at forkæle dig med mindfulle, kreative workshops i mit rullende krearum.
Har du lyst til den vildeste selvforkælende, kreative weekend, så inviterer jeg også til workshoppen “Lav naturlig akvarelmaling og skab blomstermagi” søndag 3/9 i Spinderihallerne - hvor du rigtig gerne må medbringe din nye art journal.
Glæder mig til at se dig i Vejle.
Kærlig hilsen Susanne Randers ♥
http://mitkrearum.dk