Arrangementet er overstået
Foredrag om AI, med kunstner Andreas, der forsøger at afmystificere computeralgoritmerne.
I dette foredrag vil Andreas Refsgaard introducere algoritmer og kunstig intelligens på en engagerende facon så alle kan være med, og senere vise sjove, provokerende og tankevækkende eksempler på hvordan disse teknikker giver mulighed helt nye kreative udfoldelser.
Med computeren som værktøj forsøger Andreas gennem sine værker at afmystificere computeralgoritmer og brugen af kunstig intelligens. Ved at lade folk spille musik kun med øjnene, lade algoritmer skrive videre på nyhedsartikler bag betalingsvægge og oprette en boghandel udelukkende med computergenerede science fiction romaner, viser Andreas teknologiens kreative potentiale på en legende og lettilgængelige facon. Samtidig dyrker værkerne også de fejl, computeralgoritmerne uundgåeligt laver, og peger dermed på større samfundsmæssige problemstillinger omkring bias, overvågning og automatisering.
Om Andreas Refsgaard
Andreas Refsgaard er en kunstner og kreativ programmør fra København med en baggrund som Cand.it fra ITU i 2014 og interaktionsdesigner fra CIID i 2015. Andreas arbejder med maskinlæring og algoritmer og har udstillet værker og undervist på festivaler og universiteter verden over. Han udgav i 2021 bogen “Skabt af en kunstig intelligens” på forlaget Samfundslitteratur i samarbejde med psykolog Mads Korsgaard.