Trekantområdets Festuge
Presse Login Translate   Min festuge

Festuge åbnes af 400 børn

23/8/2018

Trekantområdet Festuge begynder fredag d. 24. august – og den officielle åbning markeres i Billund med et festligt optog med 400 dansende børn. Børnene har gennem hele ugen øvet flittigt sammen med den internationalt anerkendte koreograf Ingrid Kristensen, der er kendt for at sammensætte nogle opsigtsvækkende shows.

 

De 400 børn fra Billund Skolen og International School Of Billund går i optog gennem Billunds gader og mødes ved LEGO House til en fælles performance sammen med 13 balletbørn fra Billund Kulturskole og fire professionelle dansere. Alle samles bagefter ved den store scene ved Billund Centeret, hvor der vil være danseshow, åbningstaler og underholdende musik med orkesteret ’Æsken’.

 

Efter åbningen er der mulighed for at deltage i et hav af workshops for hele familien, nyde den gode mad og hyggelig musik.

 

Alle er velkomne til at følge optoget og se showet.

 

Program

Kl. 12.30: Optog med elever fra Billund Skolen og International School

Kl. 12.40: Show med 360 børn ved den gule trappe ved LEGO House.

Kl. 13.00: Show med Ingrid Kristensens danseteater på scenen ved Billund Centeret.

Kl. 13.20: Taler ved næstformand for Kulturregion Trekantområdet og 2. viceborgmester i Billund Kommune Klara Lyskjær Noer og Pernille Holmskov fra Trekantområdets Festuge.

KL. 13.45: Musik med ’Æsken’ - børnejazzorkester

Facebook updates
Trekantomraadets Festuge
10 år med festuge Kulturregion Trekantområdet har gennem 10 år skabt en fælles festuge på tværs af de syv kommuner i Trekantområdet - med gensidig inspiration, afprøvning af nye ideer og udsyn til omverdenen. Det tætte samarbejde mellem kommunerne og…
Læs mere
Til top